Svært Aborre fiskeri

Weekenden blev endnu engang brugt på at fiske efter de store brakvandsaborre. Jeg startede på de sædvanlige pladser, men der var støvsuget for fisk, og så måtte jeg i gang med det opsøgende arbejde i hele området. Mange pladser blev prøvet, så der blev varmt inde i mine waders, af al den transport.
Man kan ikke sige at jeg på noget tidspunkt fandt fiskene, men jeg fandt en enkelt fisk her og der, og størrelserne, kunne man bestemt ikke brokke sig over. De fisk jeg fandt, stod på 2-3 meters dybde, og da jeg havde glemt kassen med de dybdegående woblere derhjemme, blev alle fisk fanget på bundfisket skalle.

Udover aborre fangede jeg to letfarvede og smældfede havørred omkring de 3 kilo – havde jeg fanget dem tre dage tidligere var de røget med hjem på grillen, men nu var de fredet og fik derfor deres frihed igen. Det blev kun til 3 aborre, så antalsmæssigt var det en virkelig sløj dag. Til gengæld var vægten på 1200, 1580 og 1700 gr

Comments

comments

About Thoke Wistoft